Livets gang

Vi mennesker er som vilde blomster

Tramper man på dem

Rejser de sig yndefuldt op igen

De kæmper for at holde sig oppe

De vil ikke overgive sig

Men før eller siden er deres tid forbi

De visner og mister deres pragt

De overgiver sig modstræbende til deres skæbne

Engang var de smukke og yndefulde

Men nu er de visne og livløse

Sådan er det også med mennesker

Vi vokser op

Lever et godt liv

Men så er det forbi

Vi bliver gamle og grå

Og til sidst dør vi

Præcis som vilde blomster på engen